PIZZADEJ MED POOLISH TIL FRYSEREN
ROMERSK / NAPOLITANSK PIZZA
INGREDIENSER
TIL 8 PIZZA
Poolish
-
200 g mel (gerne tipo 00)
-
200 g vand
-
1 g tørgær
Dej
-
1 kg mel (gerne 600 g tipo 00 og 400 g manitoba)
-
580 g køleskabskoldt vand
-
30 g salt
-
1 g. tørgær
-
10 g. sukker
-
15. g. olivenolie
FREMGANGSMÅDE
Poolish
-
Bland 200 g mel med 1 g tørgær.
-
Tilsæt 200 g vand.
-
Med en gaffel blandes mel og vand til dejen er jævn. Lad starteren stå i en plastbeholder med tætsluttende låg ved stuetemperatur i 8-12 timer. (Du kan også sætte starteren i køleskabet efter ca. 8 timer, hvis du først har tid til at lave dej senere).
Dej
-
Efter 8-12 timer hældes starteren i skålen til røremaskinen.
-
Tilsæt 580 g. køleskabskoldt vand.
-
Bland 1g. tørgær med 1 kg. mel og kom i skålen.
-
Tilsæt sukker og olivenolie.
-
Ælt dejen i 3-4 minutter til den er fint samlet.
-
Dæk dejen til og lad den stå i 20-30 minutter.
-
Tilsæt salt og ælt dejen ved middel hastighed i 10-20 minutter afhængig af din maskine. Du skal ælte til du kan tage en lille klump dej op og strække den tynd - uden at den går i stykker.
-
Dæk dejen til og lad den stå i 20-30 minutter.
-
Fordel dejen i 8 portioner af 250 g. størrelse.
-
Form dejen til kugler, dæk dem med olivenolie og placer hver kugle i en separat beholder.
-
Kom derefter dejen i fryseren med det samme.
-
24 timer før der skal bages, tages dejen ud af fryseren og kommes i køleskabet.
-
2-3 timer før bagetid tages dejen ud af køleskabet og placeres dejen på køkkenbordet.
Om metoden:
Denne dej er lavet på en "poolish". Poolish er en fordej, som minder om en ung surdej. Man blander lige dele vand og mel og en meget lille mængde gær, og lader det stå, så gæren kan sætte gang i fermenteringsprocessen. Det giver en dej med ekstra god smag og perfekte hæveegenskaber.
I forhold til den almindelige poolish dej tilsættes der i denne opskrift gær af to omgange, ligesom der også kommes både sukker og olivenolie i dejen. Det er alt sammen for, at dejen bedre kan klare turen i fryseren.
Links:
Se her, hvordan du former dejen til kugler før hævning
Se her, hvordan du opbevarer dejen under hævning
Se her, hvordan du former pizzaen
Se her, hvordan du bager pizzaen
Se her, hvordan du laver den perfekte tomatsovs