Det her en en sjov metode til at opleve tomaten på 4 forskellige måder.
INGREDIENSER
1 kugle pizzadej til klassisk pizza (se opskrift her)
Tomatsovs (se opskrift her)
½ flået blommetomat
Ca. 5 gule cherrytomater
Ca. 4 røde cherrytomater
1 kugle frisk mozarella
En håndfuld basilikumblade
Salt og peber
Olivenolie
FREMGANGSMÅDE
Step 1:
Fra en dåse flåede blommetomater tages en tomat op, og deles i to halve på langs.
Gem den ene halve blommetomat, og brug den anden sammen med resten af dåsens indhold til at lave en klassisk tomatsovs (se opskrift her).
Vask basilikum og gule og røde cherrytomater og skær dem i både.
Skær mozzarellaen i skiver.
Step 2:
Form pizzaen som normalt (se metode her).
Stræk derefter pizzaen, så den bliver firkantet.
Med en kniv eller andet skæres en tynd stribe af kanten fra hvert hjørne og ind til midten af pizzasiden (se billede nedenfor).
Læg hver stribe ind over pizzaen, så de fire striber til sammen danner et kryds på pizzaen.
Skub forsigtigt kanten af pizzaen, så den igen bliver rund.
Step 3:
I den ene firkant placeres både af gul cherrytomat, som toppes med lidt frisk mozzarella og et par blade basilikum. Krydder med lidt salt, peber og olivenolie.
I den anden firkant placeres den halve flåede blommetomat, som toppes med en skive frisk mozzarella og frisk basilikum. Også her krydres med lidt salt, peber og olivenolie.
I den tredje firkant placeres frisk mozzarella, som krydres med lidt salt, peber og olivenolie.
I fjerde firkant fordeles den klassiske tomatsovs.
Step 4:
Bag pizzaen i ovnen (Se metode til bagning her).
Step 5:
Så snart pizzaen er bagt færdig kommes både af frisk rød cherrytomat på firkanten med frisk mozzarella og pyntes med et par blade basilikum.
Firkanten med tomatsovs får et par stykker frisk mozzarella og lidt frisk basilikum.
Drys evt. med lidt tørret oregano og olivenolie.
Spis med det samme.