En herlig og lidt eksklusiv version. God fed smag, som løftes af karseolien og citronmelisse.
INGREDIENSER
1 kugle dej til cracker pizza
4-8 kammuslinger.
250 g. jordskokker
1/2 dl. mælk
1/2 dl. fløde
2 dl. olie til friture
1 citron
En lille håndfuld frisk citronmelisse
en god håndfuld blandede salatblade
1/2 dl. god olivenolie
3 spsk. frisk karse
En lille håndfuld frisk spinat (eller anden grøn spire)
FREMGANGSMÅDE
Step 1
Se opskrift på dej til cracker pizza her:
Step 2
Rens jordskokkerne.
Tag 100 g. af de største jordskokker og skær i tyndest mulige skiver. Kom dem herefter i et glas koldt vand og sæt i køleskabet.
Placer de resterende 150 g. jordskokker i en lille gryde og tilsæt lige dele mælk og fløde, til jordskokkerne er dækket.
Kog jordskokkerne til de er møre - ca. 15-20 minutter.
Tag jordskokkerne op af mælkeblandingen og blend dem til en cremet puré. Er puréen for tyk, kan du tilsætte lidt af mælken.
Smag til med salt, peber og citronsaft.
Sæt på køl.
Step 3
Vask karse og spinat og tør grundigt.
Varm olivenolien op til 50 grader varme.
Kom karse og spinatblade i en blender og hæld olie over.
Blend på max. i 3-5 minutter .
Krydr med salt og peber.
Si herefter olien gennem en fin si.
Sæt olien på køl.
Step 4
Vask citronmelissen, tør grundigt og pluk bladene fri.
Vask de øvrige salatblade og tør grundigt.
Tag de tyndtskårne skiver jordskokke ud af køleskabet og tør dem grundigt.
Step 5
I en lille gryde varmes 2 dl. olivenolie op.
Friter jordskokkerne i olien til de er lysebrune.
Læg derefter jordskokkerne på fedtsugende papir.
Step 6
Rul pizzadejen ud til en cirkel med ca 30-33 cm. diameter.
Se her, hvordan du ruller pizzaen ud.
Step 7
kom et tyndt men dækkende lag jordskokpuré på den inderste halvdel af pizzaen.
Drys lidt olivenolie over den yderste halvdel.
Step 8
Bag pizzaen i ovnen med optimalt set 350-400 grader over og undervarme, men bager du i en almindelig ovn, så bag ved så høje grader som muligt og MEGET gerne på en pizzasten eller bagestål.
Step 9
Når kanten på pizzaen har fået en fin farve, tages den ud og stilles til afkøling på en rist.
Step 10
Steg kammuslingerne i smør ved høj varme på en pande i ca. 1 minut på hver side.
Step 11
Anret ved først at lægge en håndfuld salatblade.
Dernæst lægges 4 små portioner jordskokkepuré.
Ved hver portion jordskokkepuré lægges 1-2 stegte kammuslinger.
Anret de sprøde jordskokkechips.
Anret salat og citronmelisse.
Dryp med karseolien.
Pres lidt frisk citron ud over hele herligheden.
Server med det samme.