top of page

Test af Effeuno P134HA

Stjerner:

★★★★★

Pris:

6.900 kr.

Opvarmning:

Elektrisk

Elektrisk pizzaovn, der fungerer som en drøm. Alt spiller - fantastisk til pizza og stort nok ovnrum til at bage brød og lave calzone.

Test af Effeuno P134HA

P134HA er den høje version af Effeunos pizzaovne. 


Som for P134H gælder, at Effeuno ubetinget er det rigtige valg, hvis man leder efter en elektrisk pizzaovn. Det er super kvalitet - jeg har nu haft min ovn 9 år, og den fungerer fortsat upåklageligt.


NB: En god pizza kræver en god dej. Se mine opskrifter på pizzadej her.


Så leder du efter en elektrisk pizzaovn, der kan lave pizza på 90 sekunder, så er svaret Effeuno.


Tidligere har man kun kunne købe den direkte fra producenten i italien. Men i dag er der mange muligheder for at købe den i Danmark, dog ofte til en højere pris. Så overvej at købe fra fabrikken.


Ovnens ydre mål er 54x59x35 cm. og den vejer 30 kilo. Den er godt isoleret, så den kan fint stå på køkkenbordet uden, at der er fare for brændemærker eller noget. 


Ovnens indre dimmensioner er 35x40x18 cm (bxdxh), og det er helt perfekt til klassisk størrelse pizzaer. Samtidig gør det høje ovnrum i 134HA, at du uden problemer kan bage brød og calzone i den. 


Ovnen kan blive op til 509 grader, og både top- og bundvarme kan indstilles separat. Det kan ikke blive bedre.


Skal du have en helt optimal ovn, er det dog vigtigt, at du køber ovnen med en biscotto-sten. Det giver en optimal varmefordeling og varmeafgivelse, der sikrer, at du kan bage rigtig mange pizzaer lige efter hinanden uden at få problemer med ubagt bund. 


Konklusion: Helt fantastisk pizzaovn, hvor alt spiller - både til brød og pizza. Det bliver ikke bedre! Derfor 5 stjerner.


Tekniske specifikationer:

Bhd (med håndtag) 55Bx40Hx65D

Pizzasten 35Bx40D cm

Åbning 36 cm

Vægt 30 kilo

Forbrug: 3200w


bottom of page