Test af Cozze pizzaovn 17
Stjerner:
★★★★★
Pris:
2.000 kr.
Opvarmning:
Gas
Fornuftig mellemklasseovn, men ikke det bedste køb.
Cozze laver nogle fornuftige ovne til prisen. Med en pris på 2.000 kr. er den ca. 1.000 kr. billigere end en Ooni Koda, men til gengæld også omkring dobbelt så dyr som en Le Feu Turtle.
Cozze har en u-formede brænder, der i modsætning til Le Feu og Ooni Koda er gemt bag en metalramme. Jeg antager, at det er fordi ovnen ellers ville give en alt for høj sidevarme. Det fungerer sådan set udemærket, men afbagningen bliver bare ikke bliver helt så god, som i en Ooni og faktisk heller ikke i forhold til en Le Feu. Det er som om den lige mangler det sidste power for at give en helt perfekt afbagning.
Cozze 17 tager også længere om at varme op og er mere vindfølsom end en Ooni Koda. Og banker man på en Cozze og en Ooni kan man også høre, at der er kvalitetsforskel på de materialer de er lavet af.
Ovnrummet i Cozze 17 er cirka på størrelse med Ooni Koda 16 dvs. godt 40 cm. Og det er rigtig fint til at bage pizza i almindelig størrelse.
Konklusion: Der er ikke en ekstremt stor kvalitetsforskel på en Ooni Koda, en Cozze 17 og en Le Feu turtle. Men fordi Le Feu er billigst og Ooni Koda er bedst, så er det svært at se, hvorfor man skulle vælge en Cozze. Men det er en fornuftig ovn, og derfor får den 3 stjerner.
Men uanset hvilken ovn du bruger - så er pizzadejen vigtig! Så tjek mine opskrifter på pizzadej her.