top of page

Test af BAKERgrill pizzaovn med rotation fra Harald Nyborg

Stjerner:

★★★★★

Pris:

1.700 kr.

Opvarmning:

Gas

Discount til en høj pris

Test af BAKERgrill pizzaovn med rotation fra Harald Nyborg

Specifikationer:

BxHxD 52x26x67

Pizzasten Ø40,5 cm.

Åbning 44 cm.

Vægt ikke oplyst

Gasforbrug 291 g/h

Brænder: Kun bagbrænder


Ligesom for versionen uden roterende sten, så bliver det ikke en lang anmeldelse. Der er ingen grund til at bruge tid på ovnen. Der er langt bedre og billigere alternativer på markedet. 


Var det den eneste ovn i verden til under 5.000 kr., var det måske en mulighed. Men der er masser af andre alternativer, der er markant bedre - både i kvalitet, design og varmeafgivelse. Og så trækker det også voldsomt ned, at den kun har en bagbrænder selvom det er en 17" ovn. 


Og så er der det helt håbløse håndsving, man kan rotere pizzastenen med. Det bliver simpelt hen ikke mere ubrugeligt. 


For det første mister man en masse gulvplads, for det andet ligger pizzastenen og svæver i ovnen, hvilket gør rengøring til et helvede - specielt hvis man skulle komme til at lægge en pizza forkert i ovnen så der ryger noget ud over stenen. 


Jeg er generelt ikke fan af roterende pizzasten, men når man skal gøre det manuelt er det helt idiotisk. Det giver kun mening at dreje på pizzastenen, hvis man samtidig kan se hvilken del af pizzaen der vender ind mod flammerne - men det betyder, at man ret let får svitset øjenbrynene når man forsøger at kikke ind i ovnen mens man samtidig har armen omme på siden af ovnen. Det fungerer bare rigtig dårligt, og SÅ mange gange skal man altså heller ikke vende en pizza.


Derfor ender den samlet på nul stjerner. 


Hvis du vil se bedre alternativer, så tag et kik på min side med test og anmeldelse af pizzaovne her.


Og husk, at uanset hvilken ovn du bruger - så er pizzadejen vigtig! Så tjek mine opskrifter på pizzadej her

bottom of page