top of page

Hjemmelavet chili honning

Mængde:

2 dl.

Chilihonning er en herlig smagsgiver til pizza med f.eks. kødfyld, men kan også bruges til mange andre retter så som flæskesteg og grillmad.

INGREDIENSER

  • 2 dl. honning

    • Erstat evt. 1 dl. honning med 1 dl. vand og 1 dl. rørsukker (du kan også erstatte alt honning, men det koster lidt på smagen)

  • 3-5 tsk. tørrede chiliflager

    • Erstat eller supplere evt. noget eller alle de tørrede chiliflager med frisk chili

  • 1 spsk. æbleeddike

FREMGANGSMÅDE

  1. Kom chili og honning i en lille gryde og varm ved lav varme i ca 10-15 minutter til honningen har fået smag.

    1. NB: Bruger du vand og sukker, varmer du først det op under omrøring, indtil sukkeret er smeltet, og så tilsætter du honning og chili.

  2. Efter 10-15 minutter tilsættes æbleeddike og det hele får et hurtigt opkog.

  3. Skold et glas med tætsluttende låg.

  4. Sorter chilien fra, ved at hælde den igennem en tæt si og ned i glasset.

  5. Jeg opbevarer på køl.

bottom of page