top of page

Cracker pizza med bacon og ærtepure

En herlig kombination med det sprøde fra pizzabund og salat, salt og umami fra bacon, sødme fra ærtepure og fedme fra mozzarellaen.

INGREDIENSER

  • 4-5 skiver stegt bacon

  • Ærtepure (1½ dl. ærter, 1½ dl. creme fraiche, 1 spsk. fløde og evt. mynte)

  • En lille håndfuld ærter

  • En håndfuld salatblade

  • 1 kugle god bøffelmozzarella

  • 5 spsk. creme fraiche

  • Evt. friskrevet citronskal

  • Olivenolie

  • Balsamico

  • Evt. friske krydderurter som pynt

FREMGANGSMÅDE

Step 1

Se opskrift på dej til cracker pizza her


Step 2

Med en stavblender blendes 1½ dl. ærter, ½ dl. creme fraiche og 1 spsk. fløde til en fin mos. Smag til med salt og peber.

Vask og tør salaten grundigt.

Steg bacon færdig.


Step 3

Rul pizzadejen ud til en cirkel med ca 30-33 cm. diameter.

Se her, hvordan du ruller pizzaen ud.


Step 4

kom et tyndt men dækkende lag ærtepure på den inderste halvdel af pizzaen.

Drys lidt olivenolie over den yderste halvdel.


Step 5

Bag pizzaen i ovnen med optimalt set 350-400 grader over og undervarme, men bager du i en almindelig ovn, så bag ved så høje grader som muligt og MEGET gerne på en pizzasten eller bagestål.


Step 6

Når kanten på pizzaen har fået en fin farve, tages den ud og stilles til afkøling på en rist i 2-3 minutter.


Step 7

Anret pizzaen med de angivne ingredienser. Først Salatblade, bræk så mozzarellaen i mindre stykker og placer på pizzaen. Drys med ærter og evt. friske krydderurter, og lidt salt og peber. Afslut evt. med en god olivenolie, lidt friskrevet citronskal og balsamico.

bottom of page