

BAG PIZZA I PIZZAOVN TIL GRILL
Metoden
Står du med en almindelig pizzasten og skal til at tænde grillen for at lave pizza, så overvej at tænde din køkkenovn I stedet. køkkenovnen giver et sikrere og lige så godt resultat, hvis du følger min vedledning for bagning af pizza i almindelig ovn med pizzasten.
Men hvis du har en god grill, kan du faktisk løfte resultatet ved at købe en pizzaovn til grill.
Har du en kuglegrill, så fungerer Webers pizzaovn glimrende. Og har du en klassisk gasgrill med meget power, kan du også få et godt resultat med en af de firkantede pizzaovn-indsatser man kan købe. Men det kræver, at du har en gasgrill, der kan give høj varme - og gerne en decideret sear zone, du kan stille ovnen på, så du får nok varme.
Ved pizzabagning på grill gælder som altid, at du skal gå efter højest mulige temperatur. Men det er afgørende at have det rette forhold mellem over- og undervarme, så din pizza bliver færdig på både top og bund.
At ramme det rette forhold mellem top- og bundvarme er ikke let, hvis man blot bruger en pizzasten. Men har kan en pizzaovn til grillen være en hjælp.
Er alt optimalt, vil du kunne lave pizza på cirka 5 minutter - altså samme tid som i køkkenovnen.
Find den rigtige pizzadej til din ovn her: