Herlige kyllingesticks med teriyaki sauce - i stil med dem du får på Sticks & Sushi

INGREDIENSER
Frikadellefars:
400 g. hakket kylling
1 løg
1 fed hvidløg
1 tsk. friskrevet ingefær
3 spsk. soja
2 spsk. riseddike
1½ tsk. sesamfrø (gerne sorte)
1 æg
Peber
Evt. forårsløg til pynt
Evt. ekstra sesamfrø til pynt
Træspyd
Teriyaki sauce:
½ dl teriyaki sauce
½ dl soja
½ dl honning flydende
FREMGANGSMÅDE
Step 1:
Hak løget så fint du overhovedet kan.
Riv hvidløg og ingefær.
Step 2:
Kom alle ingredienserne til frikadellefarsen i en skål.
Rær farsen sammen, til den er fast og sej.
Dæk skålen til og stil i køleskabet i ½-1 time.
Step 3:
I en lille gryde kommes Teriyaki, soja og honning.
Lad blandingen simre under konstant omrøring indtil den bliver tyk - tager ca. 5-10 minutter. Tag derefter af blusset.
Step 4:
Tag farsen ud af køleskabet og form kugler på størrelse med et lille hønseæg.
Placer kuglerne i en dampkoger (eller lignende) og damp i ca. 10 minutter til farsen er blevet fast og har en kernetemperatur på 75 grader.
Lad frikadellerne køle lidt af, og sæt dem så på små træspyd, med to på hvert spyd.
Step 5:
Varm en pande og kom lidt olie og smør på.
Steg spyddene ved høj varme til frikadellerne har fået en god stegeskorpe.
Step 6:
Anret spyddene med de varme frikadeller på et fad og hæld teriyaki sauce over.
Pynt med hakket forårsløg og ristede sesamfrø.
Server med det samme.