Klassisk kartoffelmos
INGREDIENSER
500 g. rensede kartofler (erstat evt. op til 200 g. med knoldselleri eller pastinak)
1 fed hvidløg
1 dl. mælk
50 g. smør
Salt og peber
Evt. lidt muskatnød
FREMGANGSMÅDE
Skræl kartoflerne (og evt. knoldselleri/pastinak) og skær dem i grove tern.
Pil hvidløget og hak det groft.
Kog kartofler og hvidløg i en gryde til begge er helt møre.
Hæld vandet fra kartoflerne og lad dem dampe af i gryden i et par minutter.
Mos kartoflerne med en gaffel eller et kartoffelmosjern. Undgå at bruge en elpisker eller stavblender, som frigiver for meget stivelse og kan gøre mosen sej.
Varm mælk og smør i en lille gryde, indtil smørret er smeltet - til ca. 50 grader.
Hæld den varme væske langsomt i kartoffelmosen, lidt ad gangen, og rør forsigtigt med en ske eller en dejskraber.
Smag til med salt, peber og eventuelt en smule muskatnød.
Når væsken er blandet i, kan man forsigtigt lufte mosen med et piskeris for at få ekstra luft ind i mosen. Men vær forsigtig - pisker du for meget bliver mosen klistret.