En herlig svampestuvning i sprød filodej.
INGREDIENSER
1 pakke filodej
2 æg
100 g. kantareller
100 g. champignon
1 dl. fløde
1/2 løg
5 g. salt
1/2 g. peber
FREMGANGSMÅDE
Kog de to æg, til de er hårdkogte og lad dem køle af.
Pil ægget, skær det over og del blommen fra hviden.
Mos blommen med en gaffel og hak hviden i små stykker af cirka 1/2x1/2 cm. Æggeblommen vil jævne stuvningen, mens hviden giver en fin ekstra smag og tekstur.
Hak løget fint.
Skær kantareller og champignon i stykker af cirka 1x1 cm. størrelse.
Kom smør på en pande og svits løgene, til de er klare.
Tilsæt lidt ekstra smør, kantareller og champignon.
Steg svampene ved middel varme i 3-4 minutter.
Tlsæt fløde, æggeblomme og æggehvide og steg i 1 minut, til blommen er helt opløst.
Tag af blusset og køl af.
Skær filodejen, så du har kvadrater af ca. 12x12 cm. størrelse.
Læg tre lag filodej oven på hinanden.
Placer en mængde svampestuvning svarende til en god spiseskefuld i hjørnet af filodejen.
Fold filodejen, så hjørnet modsat svampestuvningen foldes over stuvningen. Men fold, så der cirka er en halv centimeter fri kant for det nederste lag filodej.
Fold kanten med den frie halve centimeter filodej ind over det øverste lag, så du på den måde lukker for pakken.
Dyp fingerne i et glas vand og dup langs kanten, så filodejen lukker.
Bag i cirka 15 minutter til filodejen har fået en fin gylden farve.