Sprøde, herlige, søde, fede kaloriebomber!
INGREDIENSER
25 g. smør
2,5 dl. vand
25 g. sukker
1/2 tsk. salt
1/2 tsk bagepulver
175 g. hvedemel
2 æg (jeg prøvede sidst med 1 æg)
Sukker og evt. kanel til at vende churros i, når de er færdige
FREMGANGSMÅDE
Step 1:
Bland mel og bagepulver.
Kom smør, vand og sukker i en gryde og bring i kog.
Tag gryden af blusset så snart den koger.
Hæld med det samme melet ned i gryden.
Rør rundt i nogle minutter til dejen er jævn (brug gerne en elpisker med dejkrog).
Sæt til at køle af i 5-10 minutter.
Tilsæt æg og ælt dejen til den er helt jævn og fin.
Kom i en sprøjtepose med stjernetyl.
Step 2:
Opvarm olien til et sted mellem 160 og 180 grader (sørg for at olien holder sig i det interval under hele processen).
Sprøjt churros på ca. 10 cm. ned i gryden.
Steg indtil churros er gyldne.
Tag dine churros op og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.
Vend dem derefter i sukker (evt. sukker blandet sammen med f.eks. kanel).